Abonner via RSS eller E-post

Islam og demokrati, Hirsi Ali og Ibrahim

Publisert den 04.05.2010 i Blogg

Ayaan Hirsi Ali har gjort amerikaner av seg og hospiterer for tiden på den amerikanske tenketanken AEI (hvor jeg for øvrig også lånte kontor under et lengre besøk i Washington da jeg også intervjuet Ali for Minerva). Hennes livshistorie illustrerer en av de store spenningene i vår tid, forholdet mellom Vesten og islam. I et intervju med Weekendavisen denne uken forteller hun om sin personlige reise fra å være troende muslim til å bli ateist, fra Somalia til Nederland og USA. De siste årene har hun inntatt en mer uforsonlig linje mot islam som religion, selv om hun fortsatt tar klar avstand fra ekstremistiske krefter blant innvandringsmotstanderne. I intervjuet sier hun:

«(…) Men generelt set kan en reformation af islam ikke lade sig gøre. Det er en meget voldelig og indadvendt religion. Og på grund af kvindernes stilling vil muslimske samfund være tilbagestående. Altid. Enhver bevægelse mod at frigøre kvinder vil få mullaherne til at sige, at det ikke er islam. Det har de ret i.«

– Kan du ikke forestille dig en ny form for islam, der er forenelig med moderne vestlige samfund?

– Jeg kan forestille mig det. Men det forbliver noget, jeg forestiller mig. Det første, man skal reformere, er Muhammeds lære. I den katolske kirke har man tanken om cølibat. Her har katolikker sagt, at sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Men efter alle disse sager om børnemishandlinger tror jeg, at det koncept vil blive ændret. Det samme gælder islam. Muhammeds ufejlbarlighed er religionens akilleshæl. Men utrolig mange mennesker vil ikke tillade, at den idé fjernes, og at hans vejledning får lov at blive genstand for kritik.»

Jeg tror hun tar feil. Ikke fordi jeg har en eller annen naiv tanke om at enhver fundamentalist vil la seg overbevise at det liberale paradigmet bare vedkommende får forklart det godt nok. Slikt hører utopiske ønskedrømmer til. Snarere fordi dette også er en debatt i den muslimske verden. Utviklingen går tregt, alt for tregt. Veien dit kan bli lang og problematisk, det er ikke en gang sikkert at vi når frem (slik er det i alle saker i vår uoversiktelige verden), men å avvise at demokrati og islam kan gå sammen er rent faktisk feil. En av de mest inspirerende talene under Oslo Freedom Forum kom fra Malaysias Anwar Ibrahim. Som opposisjonsleder i Malaysia, troende muslim og malay, er han en av de fremste stemmene for demokratisk reform i landet. Som han sa på konferansen: Jeg er muslim og jeg tror, men det betyr ikke at du skal tvinges til å leve under de samme reglene. Islam som helhet har en lang vei å gå, men noen har begynt på marsjen for lenge siden.

Del på Facebook | Del på Twitter

Har du en mening?